“Jeg lader mig inspirere af egne oplevelser både fra rejser og hverdag, samt store og små drømme, der måske/måske ikke en dag bliver til virkelighed.”

Drømmen om at blive forfatter har jeg haft siden folkeskolen, hvor jeg elskede at skrive frie stile, gerne ville være journalist og var i praktik på den lokale avis. I stedet endte jeg nogle år senere på en fotografisk billedkunstskole og jagtede en ny drøm – at leve af fotografi.

Efter 13 år som selvstændig fotograf krævede livet at jeg ændrede fokus og virksomheden blev lukket ned, for at jeg kunne gå hjemme med vores søn der desværre var kommet i svær mistrivsel. I 2022 fik han sin autisme diagnose, og det stod mere og mere klart, at jeg ikke kom tilbage på arbejdsmarkedet lige foreløbig.

Drømmen om at skrive lå stadig og ulmede, og på en overskyet julidag i 2023 sad jeg på intensiv afdelingen på Aarhus Universitetshospital og ventede på at få lov til at se min far, der var indlagt. Her begyndte ordene at komme. I januar 2024 kom jeg med på et skrivekursus hos Lene Dybdahl, og i marts måned begyndte jeg at skrive på mit første manus. Endelig havde jeg igen et kreativt output.

Skriveriet har givet mig et frirum og en enorm glæde i en til tider presset og låst hverdag, og det har hjulpet mig igennem nogle svære år. Indirekte har det været en form for terapi.